Beskæring af meget gammelt blommetræ

Skrevet af hundefar, Fre, 12/09/2008 - 09:15
hundefar's billede
Indlæg: 6
Medlem siden: 2008-09-12

Vi overvejer at beskære vores meget gamle blommetræ som efterhånden er
ca. 6 meter højt og meget smalt. Jeg har vedhæftet nogle billeder som
viser træet. Det vi ønsker er en meget hård beskæring, altså mindst
ned til der hvor man kan se stærekassen, hvilket vil sige 3,5 meter.
Dette vil ligeledes betyde at alt det grønne forsvinder. Vil vores træ
overleve en så hård beskæring?

Vi ved ikke om træet har sygdom (blommerne er mange og perfekte), men
barken er voldsomt sprækket mange steder og der er begyndt at komme
svampe ud hist og pist som vist på det sidste billede. Jeg tror
egentlig det har set sådan ud i mange år.

Har du erfaring i voldsom beskæring af blommetræ? Vi beskar vores
store æbletræ hårdt for 5 år siden, og det blev simpelthen bare så
flot af det, men kan blommetræet klare samme masakre :-)

På forhånd tak for savret. Jeg svarer naturligvis alle der vil hjælpe
mig, og på forhånd tak.

Mange venlige sensommerhilsner

Henrik - Snejbjerg

PS: Jeg har samme indlæg på Google grupperne, men har ikke fået svar, så jeg prøver i dette forum :-)

26. April 2009

Kære havevenner, så sprang vores blommetræ endelig ud efter sidste års skamfering. De grene jeg lod overleve sprang ud med masser af fine blomster, og jeg antager at en blomst er = 1 blomme. Morsingboen anbefalede at beskæringen skulle foregå i april, så jeg savede endnu en stor gren + diverse af træet igår for at få det pænt og probationelt.

Nu skal træet have nogle års pause inden jeg igen skærer lidt i det, men jeg er faktisk vældig godt tilfreds med resultatet. Mht. sårpleje, så er det ikke noget vi praktiserer i Snejbjerg :-)

Svampe: De trives desværre i bedste velgående på træet og der er kommet et par nye til. Er det skadeligt eller er det bare en del af naturens orden? Bør man skære dem af???

Det sidste billede viser årets nyskabelse i vores have. Vi har lavet bålsted på 3,7 meter i diameter og en flisestreng for at afgrænse vores lille skov. Vi har flere af disse flisestrenge som er limet sirligt sammen med fliselim og som bare holder. Der er 0,5 meter sand under både bålsted og flisestreng. Bålstedet er ligeledes limet på sokkel, og lavet med fald til alle sider. Yderkanten er hele sten, så der var mange sten at skære hele vejen rundt, men det er jo ikke noget problem med en diamantklinge, selvom det tager lang tid. Jeg har denne gang prøvet at fylde fugerne halvt op med en blanding af tør halv cement/halv sand for at minimere ukrudtsdannelse og så resten med Dansand fugesand. Om det virker ved jeg ikke, men det må jo danne en underliggende porcelænsagtig skorpe?

Kommentarer besvares naturligvis, og skriv endelig hvis I ønsker nærbilleder.

God sommer fra os i Snejbjerg!!!!!!!!!!!

14. april 2010: Efter opfordring følger hermed nye et par nye billeder af blommetræet efter de sidste års beskæringer. Vi syntes selv at træet er blevet perfekt og harmonisk, og det skyder og vokser i alle retninger.

Det er selvfølgelig lidt svært at se harmonien så længe træet ikke er sprunget ud...

Sidste år værnede jeg meget om en lille ny gren der var på vej i lige den retning jeg ønskede det, og den voksede fra 1 til 5 cm. på kun 1 sæson.

Mht. svampen, så trives denne i bedste velgående. Jeg tager engang imellem en kniv og skærer svampegevæksten af, men den kommer hvert år igen. Måske er det bare naturens orden? Nu lever vi ihvertfald med svampen.

Desværre fik jeg ikke afdækket vores gamle abebusk (Jeg valgte den lidt buskagtig for 4 år siden), så den er virkelig blevet svedet godt og grundigt af af sne og frost. Jeg overvejer at klippe alt det grimme af og se om det pæne så får mere kraft. Men hvad skal man pakke sådan en fætter ind i om vinteren??? Isoleringsmåtter?

Til sidst et billede af en af mine flere flisestrenge som indrammer vores græsplæne. Plænen se iøvrigt også rædsom ud efter vinteres kulde, men jeg har bestemt mig til at mit liv er for kort til at mostrimme og lade mig gå på af naturens hærgen. Den bliver nu kun slået, holdt fri for mælkebøtter og pletsået hvor græsset går ud af forskellige årsager.

Mange forårshilsner til havefolket :-)

kh

Henrik - Snejbjerg

Billede af vores blommetræ Jeg fik et flip med motorsaven i det gode vejr idag... Ultimo april 2009 Ultimo april 2009 Ultimo april 2009
Ultimo april 2009 14. april 2010 14. april 2010 - Gren vokset 5 cm. i diameter på 1 år!!! 14. april 2010 - Vores elskede abegran/busk med voldsomme sneskader... ØV En af mine berømte flisestrenge i haven som er nemme at slå græs opad med plændklipper og trimmer og som er nærmest uforgængelige ;-)


Fre, 12/09/2008 - 19:12
hundefar's billede
Indlæg: 6
Medlem siden: 2008-09-12
Kære læsere, Jeg fik idag

Kære læsere,

Jeg fik idag fredag den 12. september et flip, og den store massakre på blommetræet blev en kendsgerning. Jeg har dog bestræbt mig på at der stadig var lidt blade synlige på alle grene, så den kan ånde lidt. Tror I den overlever? Jeg skal nok følge op på min klipning af træet på et senere tidspunkt :-)



Lør, 13/09/2008 - 12:53
Havevild's billede
Indlæg: 29
Medlem siden: 2008-02-10
Hej Hundefar, Det lyder

Hej Hundefar,

Det lyder rigtig spændende, da jeg står med lignende problem. Mit træ er også lidt deformt, har få blade, 1 blomme(!) og har selv den underlige svamp på barken. Nu kan jeg se at du selv har forsøgt at løse problemet, og jeg glæder mig til at høre, hvordan det videre går med træet. Og så kunne jeg selvfølgelig stadig ønske, at der var en eller anden, som kom med en skudsikker løsning, da jeg endnu ikke er så modig som dig og bare går løs med motorsaven. :-)

Hanne



Søn, 14/09/2008 - 11:37
hundefar's billede
Indlæg: 6
Medlem siden: 2008-09-12
Kære Hanne, Jeg skal nok

Kære Hanne,

Jeg skal nok holde dig underrettet, men jeg kan jo nok først evaluere projektet til foråret når blommetræet begynder at springe ud. Vi skrives ved ;-)

kh

Henrik



Søn, 21/09/2008 - 12:57
morsingboen's billede
Indlæg: 9
Medlem siden: 2008-06-01
morsingboen Hej hunde far.

morsingboen
Hej hunde far. Blommetræer kan være følsomme overfor beskæring om efteråret og bør derfor forgå før april måned

--

morsingboen



Søn, 21/09/2008 - 14:02
morsingboen's billede
Indlæg: 9
Medlem siden: 2008-06-01
Nu kan jeg se at du har

Nu kan jeg se at du har været igang men her er også lidt råd til andre der vil igang med beskæring af deres frugttræ.
Man alle hovedgrene tilbage til 150 cm over jorden.
Sav ikke alle hovedgrene af samme år men fordel det over 2-3 år. For det første giver foryngelseskuren nogle meget kraftige og lange skud, der bliver meget høje inden de bære frugt igen. Dernæst er der ingen grund til helt at undvære frugt i et par år. Den bedste fremgangsmåde er derfor at save højst en trediedel af hovedgrene tilbage hvert år.
Det første år tages de midterste, de andre grene vil da give frugt.
De følgende år fortsættes fra midten og udefter, indtil alle hovedgrene er fornyede.

--

morsingboen



Søn, 21/09/2008 - 16:35
hundefar's billede
Indlæg: 6
Medlem siden: 2008-09-12
Hej morsingbo, Lidt pudsigt

Hej morsingbo,

Lidt pudsigt at du skriver beskæring hen imod april måned. Jeg søgte bredt på nettet, og var egentlig sikker på at det bedste tidspunkt var i efteråret og lige efter at træet havde båret frugt. Men nu må vi se hvordan mit gamle træ reagerer. Her 10 dage efter den voldsomme beskæring ser alt rigtig godt ud og der er ingen forandringer i bladene. Jeg sender flere billeder når der sker noget nyt, og til foråret sender jeg billeder af træets reaktion på september masakren :-)

kh

Henrik - Herning



Tir, 14/10/2008 - 23:23
cpc's billede
Indlæg: 8
Medlem siden: 2008-04-29
Hej hundefar Bekæring af

Hej hundefar
Bekæring af blommetræer.

Jeg sidder og læser, at du har beskæret dit blommetræ her i efterår.
jeg vil anbefale,at du smører Florina Sårbalsam på sårene
Det beskytter ,og fremskynder at sårfladen heles.Det kan købes i planteskoler.
Det er fra firmaet Bayer.

Mvh.
Carsten.



Man, 04/05/2009 - 16:14
Havevild's billede
Indlæg: 29
Medlem siden: 2008-02-10
En flisestreng? Sådan en

En flisestreng? Sådan en har jeg aldrig hørt om. :-) Er det en form for afdækning mellem bed og græs? Hvis det er, kan du så ikke lægge nogle billedere på af den. Jeg overvejer lidt at lave en afgrænsning, men er bange for at den ikke hjælper rigtigt og at jeg så bare bliver træt af græs ind over nogle fliser.

Jeg har også svamp på mit blommetræ, og ser også frem til at nogen har et bud på hvordan man skal håndtere sådan nogle.



Man, 04/05/2009 - 19:09
hundefar's billede
Indlæg: 6
Medlem siden: 2008-09-12
Billeder af fliser(streng)i

Billeder af fliser(streng)i min have følger, måske som et seperat indlæg....

kh

Henrik



Tir, 13/04/2010 - 20:41
Havevild's billede
Indlæg: 29
Medlem siden: 2008-02-10
Hvordan går det med

Hvordan går det med blommetræet?



Ons, 14/04/2010 - 13:29
hundefar's billede
Indlæg: 6
Medlem siden: 2008-09-12
Hello Havevild!!! Se

Hello Havevild!!!

Se kommentarer og et par nye billeder i selve indlægget. Jeg har for din skyld indsat et billede en flisestreng. Mit særindlæg blev aldrig til noget.

Mange forårshilsner

Henrik - Snejbjerg